Funktionen for logaritmen
ln(x) hedder LN(), dvs. skal man i en celle have regnet ln til et tal ud, skriver man i den celle man ønsker værdien =LN(), og i parantesen indsætter man det navnet på cellen og/eller matematiske udtryk man vil have regnet på.
For
Microsoft Excel ser det således ud:
For
OpenOffice Calc ser det således ud:
Funktionen for titalslogaritmen
log(x), eller reelt log
10(x), hedder LOG10(), dvs. skal man i en celle have regnet log til et tal ud, skriver man i den celle man ønsker værdien =LOG10(), og i parantesen indsætter man det navnet på cellen og/eller matematiske udtryk man vil have regnet på.
For
Microsoft Excel ser det således ud:
For
OpenOffice Calc ser det således ud:
Funktionen LOG() kan også bruges til titalslogaritmen. Egentlig er funktionen generel og bliver gennemgået i næste afsnit, men det er værd at bemærke, at hvis man ikke specificerer hvilken logaritmen det er man gerne vil have anvendt, bruger funktionen titalslogaritmen som default.
Ud over ln(x) og log(x), kan man i specielle tilfælde have brug for andre logaritmer. Log(x) er underforstået log
10(x), altså titalslogaritmen, og skal man bruge f.eks. log
5(x), som er femtalslogaritmen, er dette også muligt. Syntaxen er LOG(værdi ; grundtal), dvs. hvis vi skal finde femtalslogaritmen til 10, ser det således ud: LOG(10;5). Det er muligt på både variabel og grundtal at indsætte cellenumre og udregninger, hvis man har brug for dette. Så, skal vi bruge log
5(x) hvor x er værdien i cellen B2, ser det således ud:
For
Microsoft Excel ser det således ud:
For
OpenOffice Calc ser det således ud:
Indsættes der ikke en værdi for grundtallet, anvender funktionen grundtallet 10 som default.