Sitehistorik 2016




De andre år
2023 2022 2021 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013


29. december, 2016: 2016 har været lidt af en oplevelse på dette site. Jeg har fået skrevet ret mange sider, og er faktisk der hvor jeg kan se enden på det store slæb med at skrive. Der kommer med sikkerhed flere sider hen ad vejen, men lige nu er vi der hvor det ligner et stykke sammenhængende arbejde. Der mangler et par sider, som jeg skal have skrevet her i begyndelsen af det nye år, men herefter kan jeg begynde at koncentrere mig om mine andre sites, bl.a. oversættelse af siderne her på sitet til den engelske version på The HTML Shark. Det er sgu helt okay, så 2017: Bring it on!


22. november, 2016: Så fik jeg lavet om på forsideteksten, så der ikke længere står at jeg er ved at starte op. Det er vidst ved at være længe siden det var sandt. Det gik lige op for mig her i dag, at jeg har været i gang med sitet i 3½ år allerede... jeez... 3½ år allerede. Nå, der knokles på for at komme i mål med projektet. Jeg er endda kommet så langt som til at få startet en ordbog. Det er noget jeg har skubbet foran mig, fordi det er så kedeligt at lave.


11. november, 2016: Jeg begynder at kunne se enden på de sider jeg ved jeg skal have skrevet, hvilket er lidt fedt. Jeg kommer til at skal have lavet lidt om på forsiden, bl.a. hvor der står, at der ikke er så meget endnu, for det holder i hvert fald ikke længere. Anyway, jeg ser frem til at blive færdig med den store del af sitet.


7. juli, 2016: Der er ikke frygtelig meget traffik på de engelske sider lige nu, men det er så også sommerperiode på den nordlige halvkugle og aktiviteten falder på flere af mine sites, så det passer nok meget godt med at der ikke er så meget aktivitet på de sider. Anyway, efter at tygget lidt på det med de engelske sider besluttede jeg mig for at smide dem over på et separat site, så jeg købte HTML-Shark.com. Søgermaskinerne kan bare ikke lide at der er andre sprog en dansk på .dk-domæner, så nu kommer de engelske sider over på et .com-domæne. Så må vi se hvordan det spænder af.


20. marts, 2016: En af de spøjse ting ved at installere Google Analytics er, at jeg kan se, at der er en del traffik til sitet fra andre lande end Danmark. Mere end forventet. Nu prøver jeg at oversætte nogle af siderne til engelsk. Hvem ved, måske kan jeg nå bredere ud. Det var ellers ikke meningen at jeg skulle oversætte siderne, når der er så mange sites om HTML på engelsk. Nu får vi se, det kan vise sig, at det er skønne spildte kræfter.


14. februar, 2016: Baseret på erfaringerne fra WebKemi har jeg været ved at lege med navigationspanelet. Mit problem med navigationen var, at alt der blev linket til var forsiden og om sitet, men at have et navigationspanel med det hele var alt for rodet. MEN man kunne jo samle efter relaterede emner, så f.eks. man fra én side om teksteffekter kunne se og åbne de andre sider om teksteffekter. Det vil typisk være det man er interesseret i, i en brugssituation. Det er faktisk blevet rigtig godt. Det giver så noget bøvl med mit adaptive design, som jeg skal til at rode med bagefter... *suk*!


19. januar, 2016: Min ISP One.com har lige, uden at varsle noget, lavet om på statistikken for dette site. American Comic Books er også ændret, så det er kun et spørgsmål om tid inden de andre sites historik bliver lavet om også. Grafisk er det pænere, men pludselig er der informationer der ikke længere bliver vist, som f.eks. keywords og referring sites... det nye design sutter røv, for nu at sige det pænt, og webstatistikken er lige med ét slag blevet ubrugelig! Jeg er IKKE en glad mand! Så enten arbejder jeg i blinde, eller også installerer jeg noget tracking.

Og hvad skal det så være for noget tracking? Ja, med de behov jeg har, kan jeg vælge mellem Google Analytics, med mindre jeg betaler en mindre formue, og selv hvis jeg gjorde det, er der flere af mulighederne der kan mindre end GA. Så, meget mod min vilje har jeg installeret GA på sitet, for det er den mindst dårlige mulighed. Sådan noget hø!