Sitehistorik 2020




De andre år
2023 2022 2021 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013


22. december, 2020: Tja, så er 2020 ved at være overstået, og jeg pakker ned for at lave mere på sitet i år. Her på sitet har der været relativt godt gang i den. Jeg er ikke den store fan af WordPress, men en læser spurgte efter hjælp til noget i WordPress, og efter at have hjulpet ham, overvejede jeg situationen lidt. Det er jo ikke sådan, at jeg ikke kan finde ud af WordPress, og det var da muligt, at der var nogen der kunne have glæde af noget undervisningsmateriale, lavet med min didaktiske tilgang. Det var også muligt, at folk var bedøvende ligeglade og ingen gad se på siderne. Det er for tidligt at sige noget om endnu, men nu er de første sider i hvert fald lavet.


26. august, 2020: Har endelig fået tid til at skrive noget mere undervisningsmateriale. Der er en del interesse for hvordan man koder forskellige funktioner i regneark, så det kaster jeg lidt ressourcer efter. Det giver lidt udfordringer, for Microsoft har i deres visdom bestemt sig for at give nogle af funktionerne danske navne, i den danske version. Så, i et land hvor vi lystigt blander danske og engelske versioner af Office-pakken, giver det unægteligt noget ekstraarbejde med at beskrive funktionerne. Jeg må erkende, at jeg synes det er en åndssvag idé med de danske navne.


3. februar, 2020: En læser gjorde mig opmærksom på, at der var en anden mulighed for gennemstregning af tekst, end det jeg havde beskrevet. Principielt var det korrekt, og så alligevel ikke. Det viste sig, at der var flere af disse principielle muligheder, så, nu er de tilføjet til siden.