Sitehistorik 2018




De andre år
2023 2022 2021 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013


28. december, 2018: Så lukker og slukker vi for 2018. Det meste af 2018 gik med at få oversat de sidste sider til den engelske version af sitet. Lidt nyt fik jeg dog lavet. Den håndfuld sider med hvordan man laver forskellige ting i regneark, har generelt været ret populære, hvilket har været ret fedt. Der er ikke noget så motiverende som brugere af det man laver. Jeg fik også taget hul på videoer til sitet. Det var kun den ene der nåede at blive færdig, men der kommer flere. Jeg har et par enkelte hængepartier på sider jeg skal have skrevet, men 2019 for dette site bliver primært at få fingeren ud og få lavet noget mere video.


26. februar, 2018: Utroligt at vi allerede er 2 måneder inde i det nye år. Jeg fik en god idé her for en måneds tid siden. En af de ting jeg har gjort en del af på jobbet, er at hjælpe andre med regneark. Det slog mig en dag, der jo hele tiden er nogen der skal lære hvad et regneark er, og hvordan man laver diverse koder til f.eks. logaritmer eller bare noget så banalt som at lægge værdierne fra flere celler sammen. Der er nye elever i skolerne hvert år, for hvem dette er nyt stof de skal lære, og langt hen ad vejen er det at kode et regneark ikke så forskelligt fra HTML og JavaScript, at det gør noget.