Tags i HTML
Tags
Tags er den måde HTML ved at her kommer der en kommando, dvs. noget der skal gøres, eller evt. ikke gøres længere. Der er to typer tags, start-tag og end-tag, og der skal sædvanligvis være en end-tag til alle start-tags og omvendt. En af de klassiske fejl er at glemme end-tags, og så sker der underlige ting med ens side.
Start-tag er de to tegn mindre end og større end og mellem disse er tag'ens funktion. En tabel hedder således <TABLE>, et afsnit hedder <P> osv.
End-tag er det samme som start-tag, blot med en skråstreg (slash) ved mindre end-tegnet. Tabel slut hedder således </TABLE>, et afsnit slut hedder </P> osv.
Et stykke tekst med fed skrift vil som kode se således ud:
På siden, når den vises, ser det således ud:
Browserne er for HTML ligeglad med om tags er skrevet med store eller små bogstaver. For andre typer programmering, f.eks. XML, er det imidlertid vigtigt. Det er en god vane, som vil spare en for mange frustrationer senere hen i programmeringen, at vænne sig til at være konsekvent med brugen af store eller små bogstaver. Erfaringsmæssigt er koderne lettere at se på en side, hvis de er med store bogstaver, hvilket er grunden til at de bliver skrevet således i dette materiale, men det er i den sidste ende et spørgsmål om smag.
Tags kan styles, således at det f.eks. er muligt fortælle hvilken skrifttype eller farve man vil anvende på et helt afsnit, eller hvor bred man vil have sin tabel. Dette hedder tag'ens attributter, og de sættes altid kun på start-tag'en. Forskellige tags har forskellige muligheder for styling, dvs. forskellige attributter til forskellige tags, så dette bliver gennemgået under de forskellige tags. Der er i sagens natur en del attributter der går igen på de forskellige tags, så der er ikke så mange variabler at holde styr på, som man kunne frygte. Alle tags har default værdier, dvs. en værdi de antager hvis ikke andet bliver angivet vha. attributterne. En tag vil derfor altid virke, så snart den er skrevet, den skal bare nogle gange justeres lidt, for at virke korrekt på siden.
Start-tag er de to tegn mindre end og større end og mellem disse er tag'ens funktion. En tabel hedder således <TABLE>, et afsnit hedder <P> osv.
End-tag er det samme som start-tag, blot med en skråstreg (slash) ved mindre end-tegnet. Tabel slut hedder således </TABLE>, et afsnit slut hedder </P> osv.
Et stykke tekst med fed skrift vil som kode se således ud:
Her er der normal tekst, <B>her bliver teksten fed,</B> og her bliver den normal igen.
På siden, når den vises, ser det således ud:
Her er der normal tekst, her bliver teksten fed, og her bliver den normal igen.
Bemærk
Fordi de to tegn "større end" og "mindre end" signalerer kode, kan anvendelsen af disse i teksten give anledning til problemer med at afvikle koden korrekt. Det er ikke et hyppigt problem, men det sker. Her gør man det, at man i teksten skriver tegnets HTML-kode, som er < for < og > for >. Så ved browseren, at den blot skal skrive tegnet og ikke behandle det som et stykke kode.
Fordi de to tegn "større end" og "mindre end" signalerer kode, kan anvendelsen af disse i teksten give anledning til problemer med at afvikle koden korrekt. Det er ikke et hyppigt problem, men det sker. Her gør man det, at man i teksten skriver tegnets HTML-kode, som er < for < og > for >. Så ved browseren, at den blot skal skrive tegnet og ikke behandle det som et stykke kode.
Browserne er for HTML ligeglad med om tags er skrevet med store eller små bogstaver. For andre typer programmering, f.eks. XML, er det imidlertid vigtigt. Det er en god vane, som vil spare en for mange frustrationer senere hen i programmeringen, at vænne sig til at være konsekvent med brugen af store eller små bogstaver. Erfaringsmæssigt er koderne lettere at se på en side, hvis de er med store bogstaver, hvilket er grunden til at de bliver skrevet således i dette materiale, men det er i den sidste ende et spørgsmål om smag.
Tags kan styles, således at det f.eks. er muligt fortælle hvilken skrifttype eller farve man vil anvende på et helt afsnit, eller hvor bred man vil have sin tabel. Dette hedder tag'ens attributter, og de sættes altid kun på start-tag'en. Forskellige tags har forskellige muligheder for styling, dvs. forskellige attributter til forskellige tags, så dette bliver gennemgået under de forskellige tags. Der er i sagens natur en del attributter der går igen på de forskellige tags, så der er ikke så mange variabler at holde styr på, som man kunne frygte. Alle tags har default værdier, dvs. en værdi de antager hvis ikke andet bliver angivet vha. attributterne. En tag vil derfor altid virke, så snart den er skrevet, den skal bare nogle gange justeres lidt, for at virke korrekt på siden.
Bemærk
Man skal være opmærksom på, at forskellige browsere kan have forskellige default værdier på tags. Dette er ikke kun mellem de forskellige browsere som f.eks. Internet Explorer og Firefox, det er også mellem de forskellige versioner af den samme browser, f.eks. Internet Explorer version 7 og 8. En god tommelfingerregel er, at kontrollere at siderne vises korrekt i flere browsere. Hvis der er forskelle, er default værdierne et godt sted at starte med at lede efter årsagen. Løsningen, i så fald, er blot at sætte en værdi, så der ikke er plads til fortolkning.
Man skal være opmærksom på, at forskellige browsere kan have forskellige default værdier på tags. Dette er ikke kun mellem de forskellige browsere som f.eks. Internet Explorer og Firefox, det er også mellem de forskellige versioner af den samme browser, f.eks. Internet Explorer version 7 og 8. En god tommelfingerregel er, at kontrollere at siderne vises korrekt i flere browsere. Hvis der er forskelle, er default værdierne et godt sted at starte med at lede efter årsagen. Løsningen, i så fald, er blot at sætte en værdi, så der ikke er plads til fortolkning.
Attributter, hvordan man får noget andet end standard settings på sine tags
Til tags hører der attributter. Attributter er de settings der er til en tag, f.eks. farve eller størrelse, eller hvis der skal ske et eller andet når man klikker på tag'en. Der er tre typer attributter til en tag: Optional attributes, standard attributes og event attributes.
Optional attributes, dvs. valgfrie attributter, er grundliggende et levn fra HTML's barndom. Disse attributter vil man ofte opleve ikke fungerer når man bruger strict HTML eller HTML 5, og egenskaben kan i reglen laves med STYLE, som er en standard attribute, i stedet.
Standard attributes, dvs. standardattributter, er som navnet indikerer en attribut som alle tags har. Man skal være opmærksom på, at det at have en attribut ikke er det samme som at den fungerer i praksis. Man kan f.eks. give et linjeskift (tag'en <BR>) en farve, men linjeskift har ingen fysisk udstrækning, så man kan aldrig se den.
Event attributes, dvs. hændelsesattributter, er attributter der reagerer på events. Dette er f.eks. når man klikker på et billede, eller teksten skifter farve når musen kører over. Hvor de to andre attributter er lette at gå til og få til at fungere, er event attributes noget, hvor man helst skal være lidt øvet i HTML, før man går i gang.
Der vil i gennemgangen af de forskellige tags være en liste over gangbare attributter.
Optional attributes, dvs. valgfrie attributter, er grundliggende et levn fra HTML's barndom. Disse attributter vil man ofte opleve ikke fungerer når man bruger strict HTML eller HTML 5, og egenskaben kan i reglen laves med STYLE, som er en standard attribute, i stedet.
Standard attributes, dvs. standardattributter, er som navnet indikerer en attribut som alle tags har. Man skal være opmærksom på, at det at have en attribut ikke er det samme som at den fungerer i praksis. Man kan f.eks. give et linjeskift (tag'en <BR>) en farve, men linjeskift har ingen fysisk udstrækning, så man kan aldrig se den.
Event attributes, dvs. hændelsesattributter, er attributter der reagerer på events. Dette er f.eks. når man klikker på et billede, eller teksten skifter farve når musen kører over. Hvor de to andre attributter er lette at gå til og få til at fungere, er event attributes noget, hvor man helst skal være lidt øvet i HTML, før man går i gang.
Der vil i gennemgangen af de forskellige tags være en liste over gangbare attributter.