For at have en
hjemmeside med
WordPress, skal du som minimum bruge flg.
- et domæne (navnet på dit site)
- plads på en server (for alle os der ikke har egen server, betyder det et webhotel), med tilhørende SQL-server (det har de fleste webhoteller i dag).
- FTP program, et program til at uploade hjemmesiden med
Du kan læse mere om valg af domæne og webhoteller
her
Den udpakkede Zip-fil indeholder en folder der hedder
wordpress. Hele indholdet af denne skal uploades til hjemmesiden med FTP, og her er det man lige skal tænke sig om et øjeblik.
Hvordan vil du bruge dit WordPress? Har du tænkt dig, at den primære del af din hjemmeside (den som de besøgende lander på, når de skriver domænenavnet) skal være lavet med WordPress, eller skal det kun bruges til en sekundær del af sitet, f.eks. en blog eller webshop? Hvis den primære del af sitet skal være WordPress, skal filerne i folderen
wordpress kopieres over i webhotellets rod, og ellers skal filerne kopieres over en en folder. Anbefalingen herfra er, at du ikke bare kalder folderen WordPress, men giver den et beskrivende navn, f.eks.
blog eller
webshop, i forhold til hvad det er du vil bruge det installerede WordPress til.
Inden du kan komme til at starte installationen, skal du i dit webhotel have oprettet en SQL-database. Dit webhotel har en beskrivelse af proceduren, som du følger (og en support der kan hjælpe dig igennem, hvis deres beskrivelse er uforståelig). Når du opretter SQL-databasen, skal du sørge for at få skrevet flg. ned:
- Databasenavn
- Database-brugernavn
- Database-adgangskode
- Databasevært
- Tabelpræfiks (hvis du ønsker mere end én WordPress-installation i samme database)
for det skal du bruge i det næste trin.
Når filerne er uploadet på sitet, begynder man selve installationen.
Installationen består i at man åbner filen wp-admin/install.php (dvs. http//domænenavn/folder(hvis relevant)/wp-admin/install.php) i en browser. Der kommer nu en velkomstside, som fortæller dig, at du skal vide databasenavn osv. for at komme videre. Det indtaster du og klikker videre.
Nu bliver wp-config.php-filen med oplysningerne om forbindelsen til din database klargjort. Hvis det mod forventning ikke fungerer, så åbner du filen wp-config-sample.php med en editor som f.eks. Notepad++, og udfylder oplysningerne om databasenavn osv. direkte i filen. Herefter gemmer du filen og uploader den og prøver igen med wp-admin/install.php i browseren. Hvis det stadig ikke virker, er der ikke andet at gøre, end at gå ind på et af WordPress-foraerne og spørge om hjælp.
Du kommer nu til en velkomstside, hvor du skal indtaste navnet på din WordPress-installation, dit brugernavn, en adgangskode og en mailadresse. Det er her du navngiver din installation, f.eks. Peters Blog eller Tegnebloggen eller hvad det nu skal være, og opretter dig selv som bruger på systemet, så du kan logge på og begynde at skrive noget indhold og sætte det lækkert op. Når du har trykket på knappen
Installer WordPress færdiggøres installationen, og du er klar til at logge på og gå i gang.
Hvis du går ind på din WordPress-side nu, er der en standardside med "Hej verden!" WordPress kommer med en standardopsætning, som gør det muligt at gå i gang med at blogge med det samme. Skal man bruget sitet til andet, er man nødt til at starte med installation af temaer, før det fungerer. For de fleste vil det være nødvendigt at ændre opsætning og finde et passende Tema, så det visuelle udtryk blivere mere efter deres egen smag, men som sådan er sitet klar til at man kan begynde at blogge.